jeg kan takke Qigong’en for et bedre ryghelse

Peter

Dagen startede lidt sent med et besøg hos lægen. Jeg har jo en del “bogstaver” til besvær og når KOL er slem, bruger vi steroider. Det er slemt for skelettet. Dagens emne var den seneste knoglescanning og det er kun lidt porøst.
Jeg kan godt få lidt ondt i lænden, når jeg står 2 timer til Fredags Rock. Lægen sagde, at det er flot, når man er 65 år. Faktisk var det meget værre sidste sommer og før det. Sikker på at jeg kan takke Qigong’en for et bedre ryghelse. Det og meget andet.
Meget apropos var det første træningsdag i en måned. Jeg har gået ugentligt hos mine to mestre Camilla og Dorthe i et halvt år. Mestre indeed; fordi de tager på kurser og dygtiggør sig hele tiden. Vi er et blandet hold af begyndere og erfarne. Hensyntagen hedder det. Om vinteren er vi i arobicsalen med spejle; men her i sommer går vi på plænen ved Mikkelborg og får frisk luft fra Øresund – kun 20 meter borte.
Den korte forklaring på, hvad er Qigong? En serie bevægelser der stimulerer krop og psyke. Man kan sige, det er en dans med meridianerne.
Det fine er, at det ikke kræver så meget luft. Min KOL er alvorlig, kan kun gå op af een trappe, før der er pause. Men vandret er jeg god for en kilometerlang gåtur. Kadencen skal holdes og det hjælper Qigongen med at træne. De dynamiske bevægelser, som kroppen med tålmod lær sig, styrker min koncentration og modvirker ADHD langt bedre end pillerne. Dem tager jeg ikke længere. Folk der dyrker Qigong er blide og søde, så Aspien slapper helt af i det selskab.
Den form vi træner hedder Ma Wang Dui og har fokus på ryggen. Den tager 18 minutter og jeg kan ikke gå (huske) den alene; men den vokser på mig. Godt jeg har nogen at kikke efter. 🙂
Var ret forbløffet over hvor meget, der huskes efter en hel måned uden Qigong. Det ER altså kroppen der husker og bevidstheden der sørger for stadig flere detaljer. Smidigheden vokser også, om end jeg var mere elastisk, da jeg dyrkede kampsport for 40 år siden. Det kommer nok hen af vejen.
Åndedrættet styrkes ved at blive presset en smule. Blandt andet ved at visse muskler (armene) kan syre lidt til – KOL er når man ikke kan blive af med CO2; men alt er i så fin balance.
Vi er i gang igen – juhuu! 🙂
En dejlig dag på stranden

styrker min koncentration og modvirker ADHD langt bedre end pillerne